Op sammen med solen bag de store dramatiske bjerge!

Jeg lod familien sove længe på værelset, og stod selv op 5.30 for at forfølge solens stråler rundt på klippesiderne. En fantastisk morgen!

For mig handler en tur til USA og naturparkerne ikke mindst om at se dem og være der, men også om at se dem i deres forskellige udseender. Yosemite ændre sig i løbet af hele døgnet!

Morgenstunden giver de gule og skarpe solstråler gennem den tætte skov og ned i små vandløb. 
Der blev dannet en smuk regnbue i Upper Yosemite Falls. 

Og så skal man slet ikke glemme stilheden! Det var trods alt weekend nu, men helt eksklusivt så møder man kun tosser som jeg selv, der vil ud og have den rå natur, så tidligt. De mange som pendler ind og kører hjem samme dag, er endnu ikke ankommet, og de fleste andre som overnatter i parken – de sover stadig.

Helt uden for naturlov, så fik jeg et billede af stien som fører op til Upper Yosemite Falls. Her er ellers ALTID pakket med mennesker som tager fotos på den ene eller anden måde.

Det var en fantastisk morgen og jeg husker jeg fik kigget på mit smartwatch, jeg havde allerede gået 7 km denne morgen. Pulsen havde været oppe, sved på panden, og afslapning på en træstub. Så hjem til morgenmad med familien, og afsted igen! 

Sammen tog vi til Mirror lake – og ja det hele ligger i ordet. Bjergene spejler sig i søen, fordi den står HELT stille.

Derfra gik vi hele vejen hjem. Det var en lidt lang tur, men det var smukt at opleve stisystemerne og, igen, vinkler man normalt ikke ser bjergene i, fordi man som regel sidder i en bus og bliver kørt frem og tilbage i parken.

Dag 2 var endnu en gang fantastisk. Vi sluttede den af med middag på en af de bedre restauranter ved hotellet.
Og det var så Yosemite! Og vi har kun udforsket Valley’en! Vi mangler nogle af de fede bagveje ind og meget mere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *