Del 1:

Det er næsten en 2 år lang historie for mig og det at skulle lave mine første huler af skifer.

Det startede da jeg erhvervede mig de første L-maller, mine L-134 som jeg hentede hos Lau. Lau forklarede mig lidt om det at holde L-maller og selvom jeg syntes jeg havde læst meget på lektien så var det en helt ny verden – en spændende en!

Lau gav mig nogle skiferhuler med i pakken da jeg hentede mine 10 L-134, og da jeg undersøgte diverse forhandlere og net-forhandlere for priser på huler, ja så fik jeg mig noget af et chok.

Priserne er jo, ifølge mig, helt urimelig dyre, og som den 1/4 jyde jeg er – Så skulle der findes en mere konstruktiv og mere økonomisk vej til at få de mange huler i akvariet.

Lau’s skiferhuler syntes som de klart mest oplagte og jeg fik hurtig spurgt rundt på hvor man skulle finde disse – billigst og helst gratis. Jeg fandt en leverandør gennem arbejdet som lod mig komme forbi og hente 5 plader.

De 5 plader stod så i min kælder i 1 år før jeg fik dem skåret i strimler. Kort efter købte jeg 2 tuber af akvariesilikone og jeg lånte en fugepistol… Men tiden gik og fugepistolen blev afhentet uden jeg fik lavet noget som helst.

Strimlerne af skifer stod nu i en kasse sammen med en vinkelsliber og 2 diamantskiver som skulle gøre det sidste finesse – Men intet skete.

I denne tid hvor skiferne stod i kælderen fik jeg erhvervet mig mine nye L-66 – til at starte med 5 stk. og senere 6 stk. mere. Her fik jeg også nogle flere huler med og behovet syntes stadig ikke kritisk for at jeg SKULLE lave de huler af mit skifer som stod lunt i kælderen.

Nu er jeg så flyttet i nyt hus, og som i måske har læst så har jeg startet min akvariereol. Det er en forløsning og det gennemførte projekt syntes at være på vej – Derfor også de her skiferhuler! Nu skal det være!

Jeg hentede derfor her i januar 2014 10 skiferplader mere, dog til en lille pris, for at lave forskellige typer/størrelser. Alle de strimler som var skåret gav ikke mulighed for den variation som jeg nu ønskede efter jeg 2 år studeret på hvordan jeg skulle opbygge og lave forskellige huler.

På det sidste har jeg søgt meget inspiration og derfor blev de nye plader altså købt ind.

Gennem arbejdet har jeg så nu lånt mig en vådskærer, et monster! Som på trods af det helt åndsvage tidspunkt, startede op i dag i frostvejr. Det gav lidt besvær, men strimlerne er blevet skåret ned og er dem som i kan se på billederne.

Jeg skar så en af de nye plader op i 4 dele – det skal give 2 malle-hoteller! Se billederne.

Jeg er efter et par timer med at skærer og forsøge at samle nogle sæt af huler blevet meget klogere! Og det at bygge hulerne krævede nok lidt mere finesse, men der er jo en første gang for alt.

Det som har drillet er ”ende stykket” som skal lukke hulen af. Efter som jeg bare tog 2-3 strimler og skar i små stykker – Ja så er jeg jo ikke sikker på bredden er korrekt til alle huler – Da strimlerne variere i bredde.

Men der er en løsning på alt og jeg formåede da at få 2 malle-hoteller, 2 yngel-huler og 4 mallehuler.

De er endnu ikke limet sammen, det skal jeg gøre søndag.

Men nyd billederne som der er her nu – og så opdatere jeg med mere tekst og flere billeder søndag.

 

Del 2:

Så kom dagen hvor jeg fik forholdene til at stå ude og skære skifer igen.

Sidste gang var det noget rod med frosten – idag +1 grad! Stærkt!
Ingen tvivl om at Rookie #1 (jeg), havde lært lidt sidst, men det ændrede ikke på der var meget arbejde i at skære idag. 2,5 time stod jeg ude og skar!!
Resultatet syntes jeg taler for sig selv – Det er på vej mod det jeg ønskede! Malle-hoteller og single’s 🙂
Det skal siges det også er første gang jeg beskæftiger mig med en silikone-gun og ikke mindst skal have noget fornuftig ud af det.
Man fik ligesom grebet til sidst – 3 timer stod jeg i dag og limede! Og er stadig ikke færdig!
Umiddelbart er jeg kun lige begyndt på single’s, men alle hotellerne er limet! Der mangler kun låget, der skal limes 2 små stykker på. Det er jo meningen at man skal kunne åbne og få fat i fremtidig yngel 🙂

2 thoughts on “DIY: Skifer-mallehuler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.