Weekenderne for tiden er meget optaget af at holde hjulene kørende bogstavligt talt.
Lørdag morgen og formiddag går med fodbold for drengene og søndag morgen er det afsted til svømning.

Heldigvis spilles der bold over på skolen – Så der kan vi lige gå over mens den sidste søvn gnides ud af øjnene.
Svømning er dog lige langt nok, Så der må bilen tages i brug. Men det passer egentlig fint, for det giver mig mulighed for at lade bilen op så den er klar til arbejde mandag, og det kan jeg gøre mens jeg handler i Rema1000.
Så tiden spildes ikke – Det er super lækkert at drengene nu er så store, at man faktisk kan tillade sig at sætte dem af og så klarer de deres på egen hånd.

Sidste uge, søndag den 16 november 2025, var en super smuk morgen. Der var dis i luften, solen kiggede frem og der var total vindstille.
Tilfældigvis (dovenskab) lå arbejdstasken stadig i bilen, og i den var dronen.
Så mens drengene plaskede i svømmehallen, kom der en stribe fotos ud af det.

Husk at klikke for at se i ordentlig stor opløsning 😁😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *