WAUW! Sæson 2025 var for os den første sæson hvor vi tog vores nye æbletræer alvorligt og faktisk høstede alt hvad vi kunne!
Da vi overtog huset på Bornholm i uge 42, 2024, var der ikke fokus på æbler eller have generelt. For vi havde kun ét stort mål: At gøre huset beboeligt indvendigt!

Så at vi i år bliver honoreret/belønnet med sådan en massiv æblehøst er jo bare intet mindre end fantastisk!

Først vil jeg lige skabe et overblik over hvad vi har i haven! Med det skrevet/sagt, så lover jeg næsten allerede for meget. For vi aner ikke hvad vi har! Men vi ved hvilke træer der bærer frugt. Men navnet og den specifikke sort af frugt – Ingen ide!

Så er der ligesom styr på overblikket – Og jeg vil starte med a fortælle om vores forløb for 2025.

  • Første “høst”, skete i år den 25. september. Her var der allerede mange æbler som var faldet ned

Fokus blev derfor på at få samlet op og sorteret de fra som fugle, hare, bambi eller insekter allerede været i.
Det fyldte ret hurtigt Golf’en og jeg vil vurdere der var cirka 70-80kg æbler med på denne tur.
Alle disse æbler vidste jeg godt havde en kort “hyldetid”. Altså at de ret hurtigt ville kunne blive misfarvet fra deres fald eller anden skade.
Derfor blev første erfaring med at lave æblemost draget kort efter hjemkomst.

Den 27. september gik jeg i gang med de mange æbler, for at få dem omsat til æblemost.
Jeg har været i Jem&Fix og købe deres grej til at producere æblemost.

  • Æblepresser til 9kg
  • Æblekværn

Grunden til at jeg tog den mindre æblepresser (der finde også en 12kg model), var at jeg ikke ville have en for stor presser, og risikere at stå med en lille mængde æblemasse som jeg ikke kunne presse. For jo mindre æblemasse der kommer i pressen, jo mere opklodsning skal der til. Ik at opklodsning er et problem. Men…
Det jeg skulle finde ud af senere, var faktisk at det her med 9-10 kg masse passede med en plastikbøtte i pressen. Hvilket var meget fedt. For så vidste jeg hele tiden hvor mange portioner der skulle igennem pressen.

Men langt før der overhovedet skal presses eller kværnes – Så skulle æblerne vaskes.
Frem med Anna’s badekar, i med rent vand og noget eddike til at fjerne bakterier og andet der ligner. (Det havde jeg googlet mig til)
Jeg startede med at sidde og hånd-vaske alle æblerne, men fandt senere min skruemaskine med børste frem. Det var føltes noget mere effektivt og ikke mindst hurtigere, at stikke den i vandet og skure alle æblerne i nogle minutter.
Behovet for at vaske æblerne kan man ikke tage fejl af – Nuvel, denne portion var jo også end i græsset – Så der var en del skidt med hjem.

Frem med køkkenkniven, skærebræt og så var det i gang med dele æblerne.
Det var her i mangel på bedre beholdere, anvendte nogle kasser fra IKEA, som jeg kom æblestykkerne op i, og senere fandt ud af at sådan én fyldt med æblemasse, passede med en fyldt æblepresser.
Men fra æblestykker – til æblemasse, brugte jeg i første omgang æblekværnen fra Jem&Fix – Men jeg må indrømme jeg ikke var og stadig ikke er tilfreds med det.
Jeg følte ikke jeg fik presset alt saft ud, fordi nogle klumper stadig måske var for store.
Derfor, da jeg kom hjem med næste sending, som var æbler plukket fra træerne – Så fandt jeg foodprocessoren frem, og den det grove rivejern.
Så startede jeg fra en ende af og rev alle æblestykker til en meget ens-artet æblemasse, som kunne komme i pressen.

Det er på grænsen til umuligt for mit lille hjemme-mosteri at måle og helt afgører om jeg fik mere eller mindre ud af dette. Og der er sikkert også langt flere parametre som spiller ind i hvor meget most man får ud af æblerne.
Men processen er bedre og føles mere effektiv, når foodprocessoren bruges.

Når jeg har æblemosten, så flytter jeg den ind og har den i gryder på komfuret, varmer det op til 80-85 grader i 15 min. for at pasteurisere den – Hælder den på flaske og lukker med det samme. Det skulle sikre 1 års holdbarhed. Indtil videre holder det sig super fint.

Senere på sæsonen, da jeg fik snakket med en kammerat, kom vi snak om opbevaring af æblerne, og det viste sig at han havde en masse af de her grå plastik kasser. Det savnede jeg en del, som I kan se på billederne. For i år blev æblerne lagt på hylder med flamingo i mellem lagene. Ikke den bedste løsning. Og slet ikke effektiv i forhold til at skulle pakke dem ned for at få dem med hjem til mosteriet.

Jeg har faktisk ikke det endelige tal for i år, men det har været en fantastisk oplevelse og produkt vi har fået ud af det!
Vi har investeret i 20 1L flasker med skruelåg, som også er kommet i brug her på næst sidste batch. Ellers er alle de første portioner lavet på aflagte cocio flasker eller tomat-flasker.

Jeg ser super meget frem til næste års sæson allerede, med stor spænding på om de træer som ikke gav så mange æbler i år – Måske vil give bedre. De 2 træer ved køkkenhaven blev skåret kraftigt ned, og det har nok haft en betydning på antallet af æbler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *