Ja den er god nok! Vi har i år dyrket rødbeder for første gang, i vores helt nye køkkenhave!
Kort opsummeret, så har det kørt som smurt med rødbeder i køkkenhaven og nu er de så kommet på glas!

Som værende første gang vi prøver dette, så kørte jeg det HELT simpelt.
Med gode fifs og tricks fra min dygtige mor, så skrællede jeg og skar derefter i skiver INDEN jeg kogte dem i let saltet vand.
Jeg må sige bare farven gjorde mig helt høj mens jeg arbejdede med disse rodfrugter. Den fantastiske dybe farve (som jo smitter fint af på fingrene) var bare så skøn!

Skiverne skåret, op i kogende vand i 25min tror jeg det blev.
I mens kogte jeg lagen af eddike og sukker (og var der også salt i?).
På god simpel skiks, så tog jeg en skive op og prøvede frem, til jeg syntes at rødbederne havde den konsistens jeg gik efter.

Så kom de op, vandet hældt fra, skyllet med koldt vand og kommet på glas.
Den varme lage blev hældt over og glassene lukket og sat på køl!
Det blev til 3 glas ud af 1 kg rødbeder! Det er bare sindssyg fedt!

Det var VIRKELIG nemt! Og Det her kommer vi helt sikkert til at gøre igen næste år!
Faktisk har jeg eftersået nogle flere rødbeder ude i køkkenhaven, som et rent forsøg på at se om vi faktisk kan nå 2 portioner på en sæson.
Om end at vi også skal kigge lidt på holdbarhed og hvor meget vi faktisk spiser.
For som jeg læser mig til, så holder rødbeder på glas sig cirka 6 måneder på køl. Og på 6 måneder er det faktisk tæt på at vi ikke når at spise så mange!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *