I forlængelse af vores projekt med at for-grønne og skabe anvendelige rum ude i vores indkørsel, så faldt dette lille drivhus mig for øje.
Det ikke fordi jeg forventer 100 års levetid (som vi gør i betonbranchen), men jeg vil gerne forsøge at give mine tomatplanter en bedre sæson end sidste år, og så hjælper drivhuset jo alle de små nye frø-sået blomster på vej også.
Forholdene gør også at vi har faktisk begrænset plads lige ved væggen op mod carporten, fordi der et niveau-spring. Så at købe et fint drivhus med glas og forsøge at få det til at balancere var bare ikke løsningen.
Samtidig, så ønsker “designchefen” sig også et rigtigt flot og stort drivhus…. Når ungerne er mere selvkørende… Så derfor giver det ikke mening at gøre for meget.

Så nu blev det altså denne model, fundet hos PROSHOP, fordi de også havde lidt andre småting:

Den første ting jeg lagde mærke til, var “dybden” på de 100cm. Det er ikke mange som har plads til både at have kapilærkasse stående på bagvæggen samtidig med man kan stå foran og faktisk nå sine planter. Det var en vigtig læring fra det vægdrivhus vi satte op på Søbuen.

Modsat mine erfaringer med vækstdugen til vores pallerammer / højbed, så gik det virkelig nemt og lige til med dette drivhus.
Stængerne er af metal og samle-led i plastik.
Det skal dog siges at de her samle-led er liiiidt skrøbelige i den forstand at plastikken er udført lidt blød. Det er den helt sikkert bevidst, så den kan give sig og ikke bare flækker, men det gør også at når man står og maser røret ind i åbningen, så risikere man at plastikken bukker.

Men 20 min. senere så var det hele samlet og havde fået plastikovertræk på.
Så gik der et par timer med at flytte rundt på mine jordbær, murebaljen med hvidløg og alt det andet.

Men nogle aftener senere, så var tingene ved at falde på plads. Og en smuk sommer aften hjalp da også bare stemningen på vej.

Mit samlet indtryk efter 1-1,5 uge med dette opstillet er ganske fine. Det fungere efter hvad det lover og som sagt var det dejligt nemt at stille op.
Det er selvfølgelig spændende og se hvordan overtræks-delen holder sig henover sommeren. Planen er bestemt at pakke det væk til vinter, men så at få det op igen i det tidlige forår 2023.

Et par afsluttende observationer:

  • De små “vinduer” som kan rulles op, lukket bestemt ikke tæt
  • De klips som følger med, for man kan fastgøre drivhuset til væg, er ret sølle
  • Pga. muligheden for at fastgøre til væk, er der 4 huller i plastiken på bagsiden. Det betyder der slipper meget varm luft ud, hvert fald som det står hos mig. Så jeg har tapet dem til.
  • Plastikdugen slører muligheden for at se ind. Ikke at det er vigtigt, men en konstatering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *