Et lille men tidskrævende projekt! Sådan er det bare, når ting skal males!

Projekt køjeseng til ungerne er næsten klar, finesserne mangler stadig, men her billederne og et skriv om hvor langt vi kom i vores ferie.

1 spand maling, 1 fin malerrulle, 1 køjeseng fra IKEA, 1 skuffereol og 2 “bogreoler”.

Alt træet blev pakket ud og er malet 2 gange. Det gav den bedste dækning og sikrede “helligdagene” blev lukket i anden omgang.
Det fjernet dog lidt af træstrukturen når man giver 2 gange, men i dette tilfælde handlede det også om at gøre den her seng blå! Og det blev super godt med 2. lag.

Malerarbejdet blev gjort i garagen og så fik det lov at tørre derude.
Idealt ville jeg nok gerne have det til at ligge længere for at dampe af, men nu skulle vi nå at samle den også, inden ferien sluttede.

Det tog mig alene, 5 dage at male alle delene. Det er selvfølgelig ikke 24/7, men lad os sige hver fald 6-8 timer hver dag. Det tager bare tid at male så mange dele, og så skal de lægges til tørre inden de får anden gang, for så at tørre igen efter 2. lag.

Afslutningsvis for malearbejdet, så blev der gået efter da alt var samlet, for lige at tjekke for fejl og mangler. Det sikrede virkelig den sidste finish med en fin lille hobbypensel.

Jeg vil lige kort komme ind på det at samle sengen, for det endte med at malingen faktisk havde en ret stor betydning da sengen skulle samles.

De vandrette “meder” eller lameller, som madresserne ligger på, bliver sømmet med plastiksøm. Og eftersom malingen har det med lige at løbe lidt ned i de forboret huller, ja så skabte det faktisk en del udfordringer med at slå de her plastiksøm i.
Det blev løst ved at bore for – inden vi sømmede. For at sikre sømmene kunne gå helt i.
Generelt syntes jeg det er en super dårlig løsning med de her søm fra IKEA’s side, for det betyder sådan set at sengen ikke kan skilles ad!
Så jeg vil anbefale andre som vil benytte denne seng, at købe en pakke skruer og så skrue de her lameller/meder fast i stedet.

Det som udestår nu, er at få sat nogle gardiner op. Vi vil gerne gøre så drengene kan lave huler både oppe og nede. Men projektet indtil nu har skabt STOR glæde.

2 thoughts on “Projekt IKEA MYDAL køjeseng”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *