Siden vi flyttede ind i vores hus, har den overdækket terrasse løbende fået opgraderinger.
Standen af den har ikke fejlet noget overhovedet, men vi havde nogle møbler med fra det gamle hus, som gjorde at vi kunne etablere opbevaring, i form af IKEA-køkken elementer og dermed skabe en form for udendørskøkken.

Så havde vi et ønske om, at forlænge sæsonen på terrassen med en skydedør og den fik vi købt ind i Willab Garden og installeret af en tømmer i slutningen af 2019.
Det gjorde en kæmpe forskel og skabte virkelig en udestue for os!

Men det fundamentale som hele tiden har irriteret mit øje og vores brug af terrassen, har faktisk været det vi går og står på.
Terrassebrædderne var simpelt hen slidt i stykker, det her med at de var rillet gjorde vedligehold til et marridt og med 2 små mobile drenge der tonser rundt til denne kommende sæson – jamen så ville jeg ikke have den risiko for at de får splintre i fødderne eller værre.

Dog har projekterne her i huset, har også økonomiske begrænsninger. Og taget tidens mode omkring genbrug i betragtning, så var det at vende brædderne bare den helt rigtige løsning for os!
“Bagsiden” af brædderne var glatte, lige som jeg ønskede mig det.
Var de perfekt? Nej, det var de ikke. Efter olie og 10 års ware and tare, så krævede de en tur med slibemaskinen alle sammen.

Så projektet over de sidste par weekender har været at skrue alle brædderne op og vende dem om.
Ja, så simpelt kan det skrives, men sikke et marridt!
En eller anden tosse havde besluttet at fæstne alle terrassebrædderne med TORX10 skruer, hvilket er et MEGET lille hoved og dertilhørende bit. Som efter cirka 10 år var meget svære at få op!
og når der sidder cirka 750 stk af dem – ja så gik der noget tid med det!

Så var der det her med at opgradere… At vender brædderne var jo næsten for nemt.
Nej, når nu jeg alligevel har alle brædder hevet op, så kunne vi lige så godt isolere under gulvet!
Vi havde nemlig oplevet, efter at have installeret vores super fede skydedørspart, at kulden nu kom direkte fra under gulvbrædderne.
Så en tur i Bauhaus efter isolering, rester af træ fra da jeg lavede garageloft og endnu flere skruer – Jamen så havde jeg til at få lagt isolering ud.
Ovne på strøerne har jeg så hæftet murerpap på. Jeg er ikke sikker på om det gør en faktisk akustiskforskel nu hvor jeg også har isoleret, men jeg var bare træt af at brædderne knagede, og man hele tiden også fik en træ mod træ klang/dunken når man gik på gulvet.
Det fik jeg også total elimineret. Gulvet er nu solidt, støjsvagt og bare lækkert at gå på!

Opsummeret, så har det kostet 360kr i isolering. 4 kasser skruer. 2 weekender med arbejde når ungerne tillod det. Og så var der jo tiden hvor man fik hjælp af dem også.
I stedet har vi flottet os til den nye sæson og bestilt nye havestole, da vores stole som faktisk er 8 år gamle – ikke kan mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.