I de sidste par dage har det været ragna-rock!

SONOS som levere trådløst musiksystem til forbrugere meldte ud før jul, at de havde startet en 30% rabat på nye enheder, hvis man skrottede sine gamle enheder.

De produkter man skrotter kan altså vel og mærket være velfungerende produkter, men hvis man lige mente at man havde råd så kunne man jo så købe de sidste nye med en rabat…

Det har givet en masse støj til SONOS-land, fordi det jo i princippet er køb-smid-væk princip af værste skuffe.

Men i denne uge har SONOS så lige toppet deres egen kage med et kirsbær, ved at melde ud, at nu begynder produkter at forælde, og fra maj vil der være produkter som ikke ville blive updateret mere.

Hvis man, som jeg, har et produkt, lad os sige Play 5 af første generation, jamen så ville hele mit system på 7 enheder ikke blive opdateret – eller det var meldingen ind til idag!

SHITSTORM HAR RAMT SONOS og nu melder CEO ud her på deres egen blog, at de laver en løsning!

Læs det her!

Jeg kan ikke endnu helt se for mig hvordan de vil løse det her. For som det står skrevet her, og i en masse svar på facebook – så vil de adskille nye og gamle enheder. Men det vil jo betyde vi ikke længere kan benytte os af “party mode” og spille musik i alle rum som én zone!

Det er jo hele meningen med SONOS! Så jeg venter i spænding på hvad der sker!

En ting er sikkert – stop med at købe SONOS før maj!!! Vi kender ikke fremtiden for deres økosystem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *