Helt ud til vestkysten! Pacific Ocean!

Lige på kanten, det må man sige vi kom!

Efter en af de smukkere køreturer gennem både åbent og bakket grønne landskaber, dybe Redwood skove og så det nærmest pludselige direkte møde med Route 1 – BANG så kører vi på kanten af den amerikanske vestkyst!

Route 128 viste os igen en ny side af USA. Ikke mindst Wine Country som var super fascinerende at rejse igennem.
Markerne med snorlige rækker af vinstokke, den ene mark efter den anden.

Vel ankommet efter en smuk dag, stod vi på adressen som vi nok havde størst forventninger til, når det kommer til LOCATION-LOCATION-LOCATION!
Og det lille restort: Heritage House, skuffede på ingen måde!
Målet med opholdet var helt klart at restituere og slappe af inden vi skulle give den sidste storby resten af vores energi.

Så her på Heritage House var det INGENTING det handlede om. Det skulle da lige være solnedgang og udsigt!

WAUW WAUW WAUW!

Prisen for udsigten skuffede på ingen måde, og vi havde været så heldige, kva’ vores tidlige booking, at få det bedste værelse med panorama udsigt.

Vi havde dog stadig valgt lidt økonomisk, da en hytte på matrikelen koster fra 5000 kr per overnatning. Så er det så også endnu tættere på skrænten, og hvis man havde 1200 kr mere per overnatning, inkl. egen spa.
Den lille familie nøjedes med værelset oven på bar/lounge og ligesom billeder og beskrivelser viste det, så var det et gammelt hotel, med charme og fokus på én ting, udsigten!

Dog skuffede kokkene i køkkenet bestemt heller ikke. Vi spiste morgenmad og middag her i 2 dage, og det var fantastisk lækker mad! Ikke på Michellin-niveau, men de kunne bestemt lave mad i top klasse som var prisen værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *