For en lille uges tid siden, forsøgte jeg mig for første gang med and i den magiske gryde.

Det er altid lidt nervøst og eksperimenterende når man skal tilberede kød af en uprøvet art. Kvæg og gris, er der helt styr på, vi ved hvilke grader og hvor rødt vi kan lide det.

Men anden blev pakket i vakuumpose med lidt granny smith æble skåret i tynde både, 3 laurbærblade og selvfølgelig med salt og peber.

I gryden ved 59 grader og 3 timer.

Jeg er senere blevet klogere på hvordan skinnet kan blive endnu bedre. Tricket er, at ligge kødet på en kold pande med skinnet ned af, og så hæve varmen langsomt op til lige over medium varme.
Der skal ikke noget fedt på panden! Der er rigeligt i skinnet også efter at have ligget i sous vide gryden.

Direkte fra panden kom brystet på skærebrættet for lige at hvile 5 min.
Skiver skåret og det var perfekt rødt.

Smagen af and var kraftig og gennemtrængende, en let smag af laurbærbladene og dejlig saftigt!
Fantastisk resultat serveret denne aften med svamperisotto. En fantastisk kombination!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *