Efter en uge med sol og varme i glaskanarpen i stuen – ja så kom der virkelig magi og grønne blade i det lille rækkehus. 

Mest tilfredsstillende har det været at følge Dahliaer/Geoginer som virkelig har fået fat. Succesraten er nu 4 af 6 hvilket er noget mere end forventet efter jeg så størrelsen på de knolde som jeg pakkede ud. 

  
De har stået i stuen og lige i solen, jeg har vandet/fugtet med forstøver hver aften og én efter en er de så spirret. Planen er at de midt april skal have større, måske den endelige potte, til denne sæson. Når det sker skal jeg have dækket knoldene helt og dermed kommer de grønne tubes også lidt under overfladen og bliver stivet lidt af. 

På plantetrappen og i en ekstra bakke på gulvet står chilier og krydderyrter. 2 fuglebjerggaard chilier er blevet super høje og den ene blev derfor pottet om torsdag. Det er med henblik på at skulle være den jeg satser på for at få høst til sommer. Også Granats chilierne kommer flot, men det er tydeligt en anden chili for planterne er meget mere kompakte og busket. Her fik en også større potte torsdag og sat i ekstra bakken. 

  
Mit ærte eksperiment har i disse dage også vist lovende fremskridt og er faktisk nået til et niveau hvor jeg burde sørge for bedre klatrestativ. Planten har sat sin første blomst nu nemlig!

Inde på kontoret står så de planter som er lidt længere bagud og desværre ikke plads til i stuen. Pebberfrugt og tomat er kommet som håbet. Og de er netop blevet pottet op i 8cm potter. Jeg håber de kan blive i disse til de skal ud i drivhuset. 

På kontoret står også en bakke med sommerblomster som gerne skal med i drivhuset for at holde skadedyr væk. 

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *