I uge 43 tog familien mod det sydfynske øhav.
Med et sommerhus booket og bilen pakket, dragede familien i en tætpakket I10 over Storebælt og ankom om eftermiddagen til Bagenkop.

Bagenkop bød os velkommen med en smuk solnedgang, rolige omgivelser og kun havets skvulpen mod havnekanten brød stilheden.

I uge 43 er det ikke overdrevet når jeg påstår at byen var død, i forhold til sommerens højsæson. Som vi dog ikke har oplevet.
Men stilheden, roen og nærmest “Palle alene i verden”-følelse var netop hvad vi manglede! Hektiske hverdage og fuld fart på arbejde og børn, jamen så var Bagenkop i uge 43, intet mindre end fantastisk!

Her kommer en masse billeder fra vores oplevelser i Bagenkop og de små byer omkring!
Teksten forsætter under.

Der kan klikkes på billederne

Under vores ophold, mandag-fredag, blev det til besøg på Rasmus Klump båden og hans hus. Dette stod ved havnen og skibet Marry lå faktisk i vandet. Det var en stor succes!

Vi drog på en flot solskinsdag til Skovsgaard Gods for at se hvad de havde at byde på.
Godset i sig selv er imponerende stort og det gamle Gods/slot er omdannet til museum til fremvisning og dokumentation om gamle dage på Godset! Meget imponerende, men det også slidt og støvet!
Oplevelsen med at gå rundt i hele det gamle hovedhus, givet god indblik i dagligdagen for mange år siden!
Uden for er der massere af plads! Store lader med traktorudstilling, indretning med dyr og så er der den store køkkenhave.
Hele området er kortlagt i en lille folder, som man får når man betaler entre.

Turen gik også til Langelandsfortet!
Det store område som det faktisk breder sig over, overraskede os en del. Men heldigvis er der trækvogne og massere af fine pladser i grønne omgivelser til at sidde og hygge sig.
Man går rundt fra den ene kanon-bunker til anden og efter en stribe besøg i forskellige bunkers – har man set bunkers med forskellige historiske indblik. De er alle indrettet forskelligt. Nogle fortæller om den koldekrig overordnet, andre er mere “kyniske” og illustrere hvordan livet bunkeren har været.
Afslutningsvis på turen rundt, kommer man forbi den store u-båd og ikke mindst hangarene med jetfly og andre krigsmateriel.
Oplevelsen her var også på en flot solskinsdag og det betyder meget når man besøger Langelandsfortet, fordi alt tilgås udefra.
Spændende museum og flot udført. Til sidst bliver bunkers dog ens… og ungerne vil bare videre til u-båden.

Rundt om den lejlighed vi havde booket i de røde havnehuse, var der massere af natur og selvfølgelig hele havnemiljøet.
Lige bag os var strand og tilgang til en flot vandrerute som førte igennem flot natur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *