Efter vores super dejlige ophold i Yosemite, var vi slet ikke færdige med natur!

Næste stop hed en enkelt overnatning i Lake Tahoe, blot fordi vi ku, ikke fordi det gav mening, men fordi vi havde et ønske om at opleve området.
Det er et sted som jeg har læst om og hørt lidt om fra forskellige vinkler – Og det samme har blot gjort sig, at der skulle være så smukt omkring søen.

Så afsted fra Yosemite og derud af!

Turen var nok en af de flotteste vi har kørt! Den var da også lidt lang og tidsmæssigt lidt tung. Men det handlede ganske enkelt om forberedelse og nok mere dybde i dette. For hvad jeg ikke havde set nogensteder var, som med Big Bear Lake, så er Lake Tahoe også en sø oppe i bjergene! LANGT oppe i bjergene!

Så kørsel i bjergene giver helt automatisk et lavere tempo, som vi dog var forberedt på. For man kan jo ret præcist ud fra google maps, se hvor lang tid køreturen vil tage. Men som billederne vil vise herunder, så blev vi ramt af noget mere sne end vi havde forventet.

Jeg havde godt løbende set på webcams at der var sne i området stadig, men at vejene ikke skulle fejle noget. Det vender jeg tilbage til!

Vi tjekkede ind på et lidt dyrt men virkelig lækkert: Lake Tahoe Vacation Resort by Diamond Resorts.
Hotellet her havde virkelig fine værelser og lå lige ud til søen. Og da vi kun skulle have en overnatning i byen, så ville vi ikke bruge meget tid på at kører. Nej, vi er lang gladere for at gå rundt og med klapvognen foldet ud, var det bare derud af! 
Hotellet lå da også præcis som vi havde håbet – og set – lige i vandkanten!

Værelset var super lækkert, stort og vel egentlig i betegnelsen lejlighed. Da der var køkken og spiseplads. Men prisen gjorde så at vi ikke lige frem havde råd til vildt mange overnatninger her.

På hotellet var der også indendørs pool – Og den var også med i vores overvejelser! Lillemanden er en total vandhund – Så i med os! Det var super dejligt!

På trods af køkken, så blev det til middag ude, og jeg havde om aftenen i Yosemite fundet en BBQ restaurant som skulle være et besøg værd!
Af sted mod Sonney’s Bbq Shack Bar and Grill! Sikke et sted! Der ligger massere af billeder på nettet af stedet, så her får i blot lidt billeder af vores mad. Det var EPISK amerikansk grill-mad!
Vi valgte ribs af forskellig type, og så var der ellers frit valg til 3 side-dishes hver! Vulgært meget mad! Men hey! i USA får du to-go-box, så intet er spildt! Det er bare klasse!
Maden her var super god og servicen var i top! Om man så lige er typen af BBQ steder, hvor der er skærme på alle vægge med sport og bar med de lokale osv. det er en smagssag – Men vi syntes det var fantastisk at opleve det her originale og autentiske! Og så var de ribs bare så kødfyldte og smagfulde! HAPS!

Så kommer vi så til den del af historien, hvor jeg vender tilbage til det med planlægning og sne på vejene.

Efter vores fantastiske middag, var det begyndt at regne kraftigt og vi skyndte os imellem dråberne, ud i bilen og tilbage på hotellet.
Godt udmattet af køretur, bade i pool, proppet med mad og lidt klar over, at næste dagen også var en køredag. Så var det med at få hvilet ud og sovet.
Inden vi gik til køjs fik jeg dog kigget ud af vinduet – Nu var det altså sne der faldt!

Næste morgen stod vi op til en bil, som vi kan se længere nede på billedet! Der lå pludselig 50 cm sne mange steder!
Bilen var begravet og det sneede faktisk stadig da jeg begyndte at grave den fri. 
Vi havde jo ikke travlt så vi tog det med ro, fik pakket stille og roligt og tjekkede ud lige før “fristen”.

Vi nåede lige at snakke om det da vi trillede ud af hotellets parkering, at vi skulle kører med ro, før vi så kom til et skilt på den store Route 50 – at der var krav om snekæder på biler uden 4-hjulstræk. shit shit!
Vi vendte om og måtte køre tilbage til den nærmeste tankstation som selvfølgelig havde massere af kæder og de hjalp med at finde nogen der passede. Men de monterede ikke – De stod de så tilgengæld og gjorde ude langs med vejen! For penge!
180 dollar for snekæder og 20 dollar for montering. Av av! så blev det lige pludselig en dyr tur til Lake Tahoe.

Men historien er slet ikke slut… Vi kom nu ud fra tanken og kørte tilbage af Route 50 mod Sacramento, ud af byen, mod det der skulle vise sig at være ren bjerg-kørsel!
Vi nåede dog aldrig så langt! For pludselig var skiltet ændret! Nu var kravet om snekæder ophævet!!! Say whaaat!?
Bilen blev vendt endnu gang tilbage til tankstationen hvor ekspediententen blot hev et skilt frem fra bag gemmerne, hvor der stod “No refunds” – Ja det fedt! Her står jeg så med 180 dollar i snekæder der vejede omkring 10 kg – Som jeg INTET skulle bruge til, og da slet ikke kunne få med hjem!
Det endte med at jeg fik lov at snakke med chefen for biksen, og det lykkedes mig at få lavet en retur-transaktion på mastercardet… Der gik dog 3 dage før det kunne ses på kontoen, og der sad vi jo i Sacramento! Så man kunne jo kun håbe!

Ud på vejen igen! Trillede stille og roligt, og så ramte bjergene! En ting var hastigheden, en anden var trafikken, men vejens beskaffenhed! Det var REN is! Helt vild oplevelse! 

Så fik vi set det Lake Tahoe vi kom efter? Naah ikke helt. Men så fik vi os da så sandelig så mange andre oplevelser på vej til og fra! Søen må vi komme tilbage til en anden gang, men det skal nok være noget mere sommer!

Faktisk i selve Lake Tahoe, havde jeg slet ikke mit kamera med ud. Så billederne herunder, som er flotte og imponerende er på vej til Lake Tahoe. Resten er med mobilen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *