San Diego var stop nummer 2 på vores tur og et af de steder som vi ikke havde besøgt i 2016.

Derfor var vi spændte og der var også allerede lagt et par planer for hvad vi gerne ville se.

Overnatningen skete på Best Western Plus Marina Gateway Hotel – National City.
Et hotel lige uden for centrum af byen, og på papiret faktisk en anden by. 
Vi var klar over at det ikke lå super charmerende ved ankomst, da det er placeret tæt på den tunge bilindustri ud til havnen. Men i bil ind til centrum tog det kun 15 min.
Årsagen til vi ikke valgte centrum er ganske enkelt pris. Det var super dyrt at bo på hotel/motel i centrum og da vi skulle have 4 overnatninger, så var prisen per nat ret vigtig. Og på dette Best western fik vi god kvalitet på værelset og en pool.
Desværre var der ingen mad overhovedet, så det løste vi inde i centrum eller fik handlet i supermarkedet.

Som det kan ses på billederne herunder, så gik vi meget rundt i San Diego, trods sin ret store størrelse. Så var den hyggeligt del af centrum tæt på vandet, hvor vi parkerede ved USS midway. Derfra gik vi op gennem gaderne og oplevede San Diego.

Byen er flot og charmerende isæt i det gamle Gaslamp Quarter hvor der er massere af gode restauranter og byliv.

De sidste billeder i denne post, er fra Sunset Point, hvorfra vi sad og fik en smuk solnedgang den sidste aften i San Diego. Flot flot område med dramatiske skrænter og udhulninger i terrænet. 

Her i byen fik vi besøgt Brazilian Barbaque restaurant i centrum. Som er et koncept Peter Ingemann prøvede i sit program “Størest – OL i Brasilien”. Et koncept hvor der grilles på store spyd. 40-50 slags kød kommer rundt på spyd og bliver skåret på bordet alt efter hvad vej “ludo-brikken” er vendt på bordet.
Viser du grønt – Kommer maden – viser du rødt, holder du pause.
Kødet var fantastisk og massere af variation!
Det var ikke billigt! Jeg mener det kostede 400-450 kr per næse. Men klart en oplevelse som var det hele værd!

I en senere post vil jeg skrive om San Diego Zoo og besøget på USS Midway. Som var 2 af de steder vi havde planlagt at besøge allerede hjemmefra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *