Super Brugsen har i denne uge tilbud på nakkefillet fra slagteren – Og nede i vores lokale lå der et flot udvalg i forskellige størrelser og med mere eller mindre fedt på.

Jeg fandt mig en på 3,5 kg med flot marmorering og nogenlunde samme “omkreds” gennem hele stykket. Størrelsen har normalt ikke nogen betydning, men i denne omgang havde den lidt. Det kommer jeg tilbage til.

Jeg har læst mig blind i forskellige måder at lave Pulled Pork på, men en måde har tiltalt mig ekstra. Ideen bunder i at man gerne vil lave denne fremragende spise til en hverdagsret og altså derfor reducere de mange timer eller hvert fald lave forberedelser i weekenden og så spise på et andet tidspunkt. Og her kommer vakuum ind i billedet.

2016-04-10 10.31.13

Stegen har jeg delt op i 6 lige store portioner á 500 gram. Det blev nemmere at finde bredden på hvert snit når nu stegen havde samme omkreds hele vejen.
Jeg har så vendt hvert stykke kød i den gode rub som skrevet om her.

2016-04-10 10.33.18
Min søde kæreste pakkede så alle stykkerne i hver deres vakuumpose.
Og det er så langt som vi er kommet i dag. Jeg sætter pris på at kødet får lov til at arbejde lidt med den rub som er gnedet ind i, så derfor får det lov at ligge i køleskab indtil i aften.

2016-04-10 10.48.57

I aften ligger jeg så alle poserne i gryden på 80 grader og så skal det have 12 timer. Så skulle det gerne være klar til imorgen tidlig. Når jeg står op og inden jeg kører på arbejde – Så fisker jeg poserne op af vandet og ligger dem på frost.

Nu har vi så 6 måltider som er super mørt og velsmagende fordi det er lavet i vakuumposer. Den dag vi så får lyst til Pulled Pork, så hiver vi posen ud af fryseren og tør op – I ovnen på et fad i 30 minutter på 200 grader. Så får den stegeskorpe  – Smag og konsistens må jeg vende tilbage med.

Pris for herligheden:

  • Nakkefillet 3,4kg – 101,00 DKK
  • Poser sous vide 6 x 20 cm (28cm bred) – 20 DKK
  • Krydderier – ca. 20 DKK

Pris pr. pose altså: 141/6 = 23,5 DKK

Så det klart – Der skal strøm til Sous Vide gryden i 12 timer og der skal tilbehør til måltiderne. Men startprisen er særdeles god! Del 2 – Kommer når vi har smagt på sagerne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *