Dag 7 på Sri Lanka var mere eller mindre en transport dag.

Vi skulle forsætte fra hotellet i Yala (Sydøst) og mod Negombo som ligger på vejen mod lufthavnen. Turen var på vej mod sine sidste oplevelser.

Vi kørte mere eller mindre langs vandet hele dagen, og undervejs gjorde vi et par stop inden vi ankom til Mirissa som er tæt på at være det sydligste af Sri Lanka.
Her fra var der fri leg om eftermiddagen, så vi lagde os ned på stranden for at slappe af. Det havde der ikke været meget af før denne dag.
Om aftenen spiste vi på en af de dejlige lokale små steder som vel sagtens har været en families køkken og så havde de bare den unikke placering af at have en terrasse ud til havet. Så her var stillet 4 borde op så man kunne nyde sin mad med fantastisk solnedgang… fantastisk!

Dag 8 startede som mange af de andre, meget tidligt! Vi skulle på hval-safari! Uden egentlig at vide hvad vi havde skrevet os op til – Så blev vi hentet i en Tuc-Tuc og kørt til havnen. Her ventede en båd med morgenmad og andre spændte turister.
Turen varede hele formiddagen og billederne viser nogenlunde hvad vi oplevede. Vi så en blåhval og flere delfiner.

Derfra gik turen til Galle Fortress som er en gammel gammel by som gennem alle de kolonitider der har været med forskellige lande der har haft Sri Lanka som koloni, har fået sat sig præg på.
Idag er det et område med mange smykkeforretninger og restauranter. Mange turister vader rundet i flere timer på det store område, et område som er afgrænset af vandgrave og høje murer som man kan gå rundt på.

Vi kørte rimelig hurtigt videre, en konstatering af at vi var trætte af historiske byggerier og at der ventede en af de højdepunkter som jeg har fortalt Charlotte om flere gange, besøg hos skildpadde-hospital.
Der findes flere af disse langs syd og sydøst kysten på Sri Lanka og alle har de tilfælles at de forsøger at hjælpe de skadet skildpadder og ikke mindst at de udruger skildpaddeæg!
Det sidste er noget af det vigtigste og er vel egentlig også det som 95% af alle gæsterne kommer for. Vi valgte da også at støtte lidt til formålet.
Princippet bag stederne er at der er samlere på Sri Lanka som henter æggene når de er blevet lagt på stranden. Disse æg får de solgt til kineserne, men her træder disse skildpadde-hjem så til og byder over den pris som kineserne vil give.
Æggene graves så ned i beskyttet forhold og skildpadderne får lov at vokse op i 3 uger inden de sættes fri.

Efter et super sjovt besøg forsatte vi til næste oplevelse som igen var et af dem hvor vi ikke helt vidste hvad der skulle ske – andet end hvad der lå i navnet… Bådsafari. Hold da op en skuffelse!!! Jeg behøver ikke en gang sig mere end at det er en turistfælde. hehe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *